Gode intentioner er ikke nok!
 

”Vejen til Helvede er brolagt med gode intentioner”
Samuel Johnson

En af mine første opgaver som selvstændig konsulent bestod i en udviklingsproces i en mellemstor dansk produktionsvirksomhed.

I starten af forløbet gennemførtes en række interviews og analyser, som havde til formål at afdække muligheder, potentialer og udfordringer.

Det viste sig her, at organisationen havde én stor udfordring, som fyldte utrolig meget i medarbejdernes arbejders hverdag—så meget at det kunne måles på produktionen:
Hver morgen, når han var på virksomheden, gik den administrerende direktør en runde for at fornemme ånden og, troede han, piske lidt gejst og engagement ind i medarbejderne.

Det viste sig imidlertid, at hans daglige runde havde den stik modsatte effekt!
 
Hvordan kunne det nu være, at de bedste intentioner på denne måde fik en negativ indflydelse, som endda klart kunne måles i virksomhedens produktivitet (der var et målbart fald i produktiviteten, de dage, direktøren havde foretaget sin runde)?
 
Det viste sig, at direktøren inderst inde var et genert menneske, som ikke bare fyrede smil af til højre og venstre.

Dette betød imidlertid, at medarbejderne opfattede ham som arrogant og troede, at hans noget forkrampede kropssprog var udtryk for, at virksomheden var i store problemer, og at han var rasende—hvilket jo absolut ikke var tilfældet.

Vi arbejdede derfor en hel del med direktørens kropssprog og kommunikation i øvrigt (han lærte faktisk at smile og have det godt med det), med det resultat, at hans daglige runde i virksomheden gradvist gik fra at være noget negativt, over en neutral effekt til at være noget positivt.

Lektien er, for det første, at det ikke altid er intentionerne, der afgør resultatet og, for det andet,  at direktører alene med deres kropssprog og mimik, i yderste tilfælde, kan mindske eller øge motivationen og handlekraften i virksomheden!